Medarbejdere

Vi passer på vores medarbejdere

Fordi de skal have det godt – både på job og i deres fritid

Tid til det gode liv

At have et godt liv handler blandt andet om at kunne nyde det, mens man har det. At have tilstrækkelig tid sammen med familien og vennerne, tid til sig selv, tid til en længere løbetur midt på dagen og nyde Københavns parker etc. Livet er nemlig andet og mere end et intenst arbejdsliv. Mange oplever i dag, at arbejdslivet bliver mere og mere krævende, og det slider på både familien og én selv. Man har lettere til sygdom og stress. Hos CLiCKLAB har vi derfor valgt at indføre en 4-dages arbejdsuge på 30 timer – uden at modregne i lønnen. Det har vi, fordi vi tror på, at det skaber gladere, sundere og mere produktive medarbejdere. Og vi finder støtte i nyere forskning omkring det gode arbejdsliv.

Udvikling

4-dages arbejdsuge kan kun lykkes, hvis vi også har fokus på firmaets og medarbejdernes udvikling. Ny teknologi, smartere arbejdsprocesser og videreuddannelse er nogle af de ingredienser, der skal tilføres for at lykkes.

Bliv en del af CLiCKLAB

CLiCKLAB er i rivende vækst, så vi har brug for Danmarks skarpeste hjerner til at hjælpe vores kunder med at lykkes endnu bedre med deres online markedsføring.

Besøg vores karriereside, og se hvilke profiler vi løbende er på udkig efter

Mød clicklab

Atemad El-Berjiji, CEO & Head of Sales

+45 26 230 775 aeb@clicklab.dk LinkedIn

 

Atemad forstår kunder. Hun er kommunikatøren, forretningsstrategen og jeres garant for vækst.

Med 20 års erfaring inden for online løsninger, salg og ledelse har Atemad et solidt fundament og er vant til at skabe stærke resultater. Blandt andet fordoblede hun omsætningen på blot 6 år som salgsdirektør hos Jobindex og har haft ansvar for et 3-cifret millionbeløb og skabt resultater gennem de mere end 50 medarbejdere, hun havde ansvaret for.

Atemad har en Executive MBA fra AVT Business School og en bachelor i fransk og spansk fra CBS. Hun er ikke udpræget morgenmenneske, men kan som regel vækkes med kage – helst en citronmåne.

Amjad Halim, Director of Search Marketing

+45 31 129 373aha@clicklab.dkLinkedIn

 

Amjad er specialisten. Han gør en dyd ud af konstant at være opdateret på den nyeste viden inden for digital markedsføring.

Med 20 års erfaring fra branchen – heraf 10 som selvstændig – er Amjad i stand til både at udvikle strategien for jeres online markedsføring samt stå for selve eksekveringen og de specifikke opgaver. Hans brede kommercielle erfaring og indsigt i blandt andet Google, AdWords og SEO sikrer en allround forståelse af de udfordringer, I som virksomhed typisk står overfor.

Amjad er cand.it i e-business fra IT-Universitetet og bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. Han er derudover aktiv cykelrytter på licens – alligevel tager han sjældent cyklen på arbejde.

Malene Terp, Mediegrafiker

+45 70 605 665    mat@clicklab.dk    LinkedIn

 

Malene er CLiCKLABs kreative talent! Hun er et grafisk geni, der – udover at arbejde kreativt med tekst og billeder digitalt og på tryk – har et stort talent og interesse for fotografi og tegning. Hendes evner favner bredt, og derfor har hun ansvar for det grafiske design for både CLiCKLAB og kunderne. Hun løser opgaver indenfor bannerproduktion, animeret grafik, infografik, WordPress, logodesign, visitkort, PowerPoint og mange andre grafiske opgaver.

Malene er uddannet mediegrafiker fra Roskilde Tekniske Skole med karaktergennemsnit på over 11. Hun elsker heste og bruger en del af sin fritid på ridning, men tager heldigvis toget på arbejde.