Baino – italienske fliser og badeværelser

Hvordan badeværelsesbutikken Banio måtte starte forfra efter en flytning, og hvordan en geografisk målrettet Google Ads-strategi genstartede kundestrømmen til butikkens nye lokation.

I foråret 2018 blev Redouane, indehaver af Banio, tvunget til at flytte fra sine butikslokaler i Valby pga. et større byfornyelsesprojekt, der betød, at butikkens bygning skulle rives ned.

Banio genopstod 12 km væk fra den tidligere lokation, adressen hed nu Albertslund. Flytningen betød, at kundestrømmen til butikken tørrede fuldstændigt ud. Der forestod et stort arbejde med at genopbygge kendskabet til butikken og dens nye lokation. For Redouane var det et spørgsmål om liv og død at få kunderne ned i butikken. Med en konverteringsrate på 80 % for kunder, der mødte op i butikken, var det ikke svært at forstå hvorfor.

Løsningen

CLiCKLAB gik i krig med at hente nye og gamle kunder til Banios nye showroom i Albertslund.

Som det første satte vi et omfattende KPI framework op, således at både de hårde og bløde konverteringer blev registreret. Det var en hård konvertering, når brugerne bookede et rådgivningsmøde eller udfyldte en kontaktformular på hjemmesiden. Her var der en klar købsrelateret tilkendegivelse fra kunderne.

Det var en blød konvertering, når brugerne klikkede på telefonnummer, søgte rutevejledning eller klikkede på mailadresse. Som en særlig finesse indsatte vi et dynamisk telefonnummer på hjemmesiden, der skiftede, således at selvom brugeren ringede op på sin telefon, så kunne vi spore opkaldet tilbage til de Google-annoncer, som brugeren forinden havde klikket på.

  • Booking af rådgivningsmøde
  • Kontaktformular
  • Tilmeldinger til nyhedsbrev
  • Ring mig op
  • Klik på mailadressen
  • Klik på telefonnummer, brug af dynamisk telefonnummer fra brugerens egen telefon

Dernæst opsatte vi search-kampagner i Google Ads. Alle relevante søgninger, der kunne relateres til badeværelsesejere, der stod foran et renovationsprojekt. Vi kastede også nettet ud efter lidt bredere søgninger for at få noget data.

Geografisk målretning

Vi målrettede kampagner geografisk efter Banios lokation. Brugere, der befandt sig udenfor Sjælland, ville sandsynligvis ikke dukke op i butikken i Albertslund. Derfor rettede vi det geografiske fokus på radius op til 50 km fra butikken, og jo tættere på butikken brugeren befandt sig, jo højere bød vi.

Retargeting

Når man har betalt i dyre domme for at tiltrække trafik, så er det relativt billigt at fastholde brugernes opmærksomhed med en retargeting-kampagne. Vi lavede derfor en retargeting-kampagne med et humoristisk tvist.

Resultater

Hvordan gik det så for Banio? Det kan du få et indtryk af ved at kaste et blik på diagrammet herunder. Det viser nemlig udviklingen i konverteringer. Diagrammet viser dels, at vi måler 5 forskellige konverteringer. Grafen mangler de dynamiske opkald, men de udgør ca. 10-15 opkald om måneden. Dels viser diagrammet, at Banio er gået fra 3 brugerkonverteringer i november 2018 til ca. 40 kundehenvendelser i maj 2019 (hvis man medtager opkald fra dynamiske telefonnumre).

Resultaterne var tydelige set inde fra butikken i Albertslund. Kundetørken var slut. Kunderne kom i stadig stigende tal til Læhegnet i Albertslund. Og det var tydeligt, at kunderne havde fundet Banio på nettet.

Fakta

Banio A/S har eksisteret siden 1989, og er forhandler af italienske fliser og andet udstyr til badeværelser. Banio sælger via deres showroom i Albertslund.

Interesseret i at høre hvordan jeg kan hjælpe dig?

 

Hvis du er klar til kamp, eller blot en prøvetræning, så skriv til mig på aha@clicklab.dk.
Er det for tidligt, så connect på LinkedIn eller  følg få nogle gratis tips 

Se også hvordan jeg har hjulpet andre